Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Om børnehuset

Børnehuset Blomsterhaven er en del af Områdeinstitution Stengård, der består af 6 børnehuse.

Vi er en integreret institution med cirka 85 børn i alderen 0 til 6 år. Børnene er aldersopdelt i grupper. En modtagergruppe, to-års gruppe, tre-års gruppe, 4-års gruppe og 5-års gruppe.
Alle fem børnegrupper har deres eget grupperum, og vi har et flot værksted/atelier i vores fællesrum samt et lille bibliotek og et teater-område.

I Blomsterhaven arbejder vi med madmod og maddannelse, og vi har et halv-åbent køkken, hvor børnene har mulighed for at dufte og se, hvad der bliver kokkereret.

Vores mad er over 80 procent økologisk.

Vi har vores egen gymnastiksal, der bliver brugt flittigt til bevægelseslege, sang og musik.

Vi har en stor legeplads med masser af beplantning og gode kroge, hvor børnene kan fordybe sig i deres lege – en legeplads som indbyder til læring via mangeartede aktiviteter og bevægelse. I vores bålhus kan børnehavebørnene være med til at lave mad, og om foråret/sommeren bliver der dyrket forskellige grøntsager i vores køkkenhave.

Vi har i 2020 fået nye ladcykler, som vi flittigt benytter til at komme ud af huset på nye opdagelser.

Blomsterhaven ligger i gå-afstand til Radiomarken og Bagsværd sø, og vi er medlem af Natur- og Sejlklubben.